Omstilling

_DSF8009_10_11HDR

Er så heldig at låne lidt jord, der ellers lå brak til køkkenhave, etablerede køkkenhaven i løbet af foråret med fire ton kompost og hjemmelavede højbede af skralde træ plus det løse, lagde kartofler, plantet kål, løg, rødbeder, persille, salat med mere, fulgte spændt udviklingen og der gik ikke længe før jeg var selvforsynende med persille, salat og purløg.

DSC_0327

Det er en fornøjelse, dagligt at kunne høste lidt grønt fra køkkenhaven

Både grønkål og rødbeder gror over al forventning, ind til for nylig var jeg dog lidt i tvivl om hvorledes jeg skulle anvende alle disse lækre grøntsager.

Grønkålen stortrives

Grønkålen stortrives

 

Trylledrik

DSC_0469

Gulerod, æble, citron, ingefær.

Faldt tilfældigvis over begrebet Slow Juice på nettet, minsanten om ikke der samtidigt var en Slow Juice maskine på tilbud i det lokale supermarked. Så nu står den på Raw Food i form af Slow Juice. Jeg har nu i 14 dage drukket mellem to og tre glas om dagen, det er helt vildt, efter første glas kunne jeg rent fysisk føle hvordan energien pulserede i hele kroppen helt ud i tæerne..

DSC_0481

Grønkål, broccoli, spinat, æble, citron, ingefær

Det er fantastisk, har afgjort mere energi også mentalt, går mere rank og har tabt fire killo. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og er nu i tvivl om jeg har grønkål og rødbeder nok.

Ud over det er super sundt, er det også et led i omstillingen til en mere bæredygtig verden, jeg dyrker selv en del grønsager, de skal bare høstes, skylles, skæres i passende stykker og “slow juices”. Det kan dårligt være mere enkelt.

Jeg føler afsky over for hovedparten af de vare man kan få i supermarkederne, afsky over for fremstillingsprocesser, tilsætningsstoffer, transport, dyre velfærd, arbejdsforhold, ja hele systemet er grundlæggende forkert og fastholder befolkningen slavebunden og blændet af hovedløst forbrug. Et forbrug der hverken er sund for befolkningen eller vores jord.

Som almindelig forbruger kan man handle aktivt ved at vælge økologiske produkter og andet som har en ansvarlig fremstillings politik.

På globalt plan er der en “By nothing day” for min egen del gælder det rigtigt mange dage om året, jeg vil simpelthen ikke støtte alt det lort som foregår. I disse tider hvor penge er gud, er jeg ateist.

I stedet forsøger jeg at være så selvforsynende som muligt, det er en længere process med mange parametre og kræver en mental styrke at afvige fra normen. Kommer aldrig til at blive 100% selvforsynende men det er heller ikke meningen. Men på de områder der er mig muligt vil jeg gøre en forskel.

Det jeg hader allermest er “det nytter ikke noget, du kan ikke ændre verden”. Det er ansvars fraskrivelse af værste skuffe. For det er lige præcis hvad både jeg, du og alle andre kan. Men den slags er vores populistiske levebrøds politikere ikke så begrejstrede for, de skulle nødigt blive sammenlignet med “Kejserens nye klæder”.