Fotografi

SelfElvaerk

Well, er vokset op med det amerikanske LIFE magazine, så har fået billeder ind med modermælken. Mit første kamera var en Agfa Isolette 6X6. Som jeg havde med på en tur til Norge, syntes den var noget besværlig at håndtere, så på næste tur var det med tidens hotteste Kodak 110. Da jeg så kvaliteten, var der ingen tvivl. Måtte have noget bedre, økonomien var begrænset så valget faldt på et Cosina 35E. Et gennemsnitsøger kamera med en fast 35mm´er, det var faktisk et rigtigt glimrende apperat. Mit første spejlrefleks fik jeg til min 18 års fødselsdag, en Olympus OM-10 med en 50mm f1,8 og en 135 mm f3,5. Det var store sager.

OM2_1815
Øverst OM-2 nederst OM-1. Har altid været fan af Olympus dels var de meget billigere end Canon/Nikon, de var også mindre, havde bedre søger og optik i topklasse.

OM1_1811

Siden er det gået slag i slag. Analogt: b.la Nikon E 46-86mm. Olympus OM-1, OM-2. (50mm f1,8) Nikon FM, Rolleiflex Planar 3,5. Rolleflex Xenotar 3,5. Konica Hexar, Leica M3 Dobbelt optræk, Leica M4, Zazabad (storformat i træ med grøn bælg), Cambo SLX 4X5. Toyo Field 4X5. Arbejdet med både Sinar, Plaubel og Hasselblad.

Min fotografiske uddannelse er for stor dels vedkommende autodidakt/selvlært, suppleret med diverce kurser, højskole ophold samt uformel mesterlære hos Fritz K Jensen i Studio FO2. lavede engang en optælling, har arbejdet i/bygget mindst 18 forskellige mørkekamre fra de helt primitive i kosteskabe til proffesionelle laboratorier.

Fotograferet koncerter, bandbilleder, natur m.v. Arbejdet med flash anlæg, affotografering af malerier, leveret billeder til museer, aviser, bøger og blade. I mørke kammeret har jeg primært arbejdet med fremkaldelse af s/h film samt kopiering efter arkiv krav, undervist i mørke kammer teknik på ungdomsskoler, pedagog seminar m.v. Udstillet billeder og vist dias shows fra det lokale bibliotek til Jagtvej 69.

rolleiflex

Midt i 90´erne begynder computer teknologien at være et alternativt, få år efter har den overtaget hele industrien, her efter er stort set alt digitalt.

Min overgang fra analog til digital har fulgt den teknologiske udvikling og min begrænsede økonomiske formåen. Interessen tog for alvor fart 1995/96 da PC´en begyndte at dukke op hos venner og bekendte og ikke mindst med mulighederne i Photoshop.

Det var før internettet og digitale kameraer var folkeeje, så først skulle et billede eller negativ scannnes før man kunne arbejde med det på Computeren. Det er helt underligt at tænke tilbage på, der har godt nok været tryk på udviklingen.

m4-s_h

Det kan nu nok ærgre mig en smule da jeg efter megen møje, havde opbygget udstyr til analogt. Leica M4, Rolleiflex 3,5, Toyo Field 4X5,`samt mørkekammer fra 35 mm til 4X5´ med arkivar process. Og så dukker digitalkamerer og computerteknologi op, og det gamle udstyr kasseres. (sælges for langt under indkøbspris)